';
Beskrivelse
Grunden er en udpræget skovgrund med store,delvist fredede træer, som sætter standarden for haven. Fra nabogrunden høres lyden af rinnende vand fra et naturligt vandløb, et element som forstærker skovstemningen. Tidligt i forløbet blev vi enige om at samarbejde med skovatmosfæren, at udvide og forfine den, i stedet for at forsøge at endre den til noget andet. Vi bestemmer også at arbejdet skal forløbe over tid, vi udvikler haven sektor for sektor. Vi taler sammen, og lytter til stedets ånd. I den ene ende af haven er der en stejl skråning, der er tæt bevokset med gamle snebærbuske, det første vi gør er at rydde den, dermed frigives meget plads. I skråningen planter vi bregner og mos, samt nogle græsser og buske. Det eksisterende surbundsbed udvides med nogle små rhododendron, og pieris. Nederst i skråningen plantes små træer. Alle planterne er skovplanter, dermed binder vi denne del af haven sammen med den rådende stemning. Den  allerede eksisterende kampestensmur udvides, og forstærker det rustikke præg. I modsatte ende af haven ryddes eksisterende bede for ukrudt og forvokste buske. Vi forlænger den allerede eksisterende bøgehæk, og planter træer, buske og græsser. Bedet formes i en langstrakt bue. Haven er et work-in-progres som stadigt udvikles.